Træning

Det er muligt at træne på mange niveauer i Kjøbenhavns Skytteforening.

For dem, der gerne vil træne struktureret og seriøst, er der træning i Grøndalscentret hver mandag fra 1. september til medio juni, hvor der er mødepligt, og hvor man starter med opvarmning og derefter forskellige former for skydetræning med luftriffel eller luftpistol.

Herudover tilbyder vi almindelig træning og hyggeskydning, hvor man selv kan bestemme, hvor ofte man kommer, og hvad man gerne vil træne.

I vinterhalvåret skyder vi enten med luft eller kaliber .22 indendørs, enten 15 m riffel, 15 m standardpistol eller 15 m fripistol. Vi noterer vores resultater og ser, hvem der er bedst.

I sommersæsonen skyder vi gerne de autoriserede programmer, dvs riffelprogrammerne (15/60 skud liggende på 50 m, 200 m eller 300 m eller 5/15 skud liggende/knælende/stående på 50 m, 200 m eller 300 m) eller pistolprogrammerne (25 m standardpistol, 25 m sportspistol/grovpistol, 25 m DDS-grovpistol eller 50 m fripistol). Ind imellem bliver der også tid til at skyde falling target eller terrænskydning, eller også er der bare fri skydning.

Uanset hvor vi træner henne, er det vigtigt, at alle hjælper hinanden med at finde grej frem, stille op og rydde op efter os, så dem der har vagten ikke løber sur i arbejdet.