Doping

Senest opdateret: torsdag, 4. september 2014 09:54

Dansk Skytte Union og DGI er tilsluttet Anti Doping Danmark.

Det betyder, at dopingreglerne gælder for alle vore skytter (se nedenfor) både til træning og stævner, uanset om man skyder discipliner under Dansk Skytte Union eller DGI Skydning.

Dopingreglerne betyder, at de af vore medlemmer, der bruger lægeordineret medicin, anden nødvendig medicin samt visse naturpræparater, der kan købes i håndkøb, og som ønsker at gøre en skydemæssig sportskarriere, bør undersøge lovligheden af præparatet i forhold til doping.

Det gør man bedst ved at spørge sin praktiserende læge. Forklar denne, at man er idrætsudøver, og gerne vil være sikker på, at ens medicin ikke er på den forbudte liste.

Man kan også selv tjekke de præparater, man indtager, på Anti Doping Danmarks hjemmeside www.antidoping.dk. Under medicin, præparatfortegnelsen findes en oversigt over de medicinske præparater, der udgives via medicinalfirmaer i Danmark. De præparater, der indeholder ulovlige dopingstoffer, er markeret med et  og er derfor forbudt. Præparater markeret med ! er også forbudt, men er underlagt visse restriktioner eller undtagelser. Brug fortegnelsen til at undersøge, om et givet præparat indeholder forbudte stoffer.

Hvis man skyder discipliner under Dansk Skytte Union og er nødt til at bruge et præparat, der er forbudt, skal man søge dispensation på et skema. Skemaet udfyldes i samråd med ens læge og sendes herefter til Anti Doping Danmark.

Skyder man kun discipliner under DGi Skydning, behøver man, ifølge DGI's dopingreglement, ikke ansøge om dispensation, hvis man indtager astmamedicin, men for alt anden nødvendig medicin, der er nævnt på dopinglisten, skal man ansøge om dispensation på enten et nationalt eller et internationalt Medical Certificate. Skema udfyldes i samråd med ens læge og sendes herefter til DGI.