Træning

Det er muligt at træne på mange niveauer i Kjøbenhavns Skytteforening.

Der er riffeltræning, primært for ungdommen i DGI Byen hver mandag i vintersæsonen, hvor man starter med opvarmning og derefter forskellige former for skydetræning med cal .22 riffel, luftriffel eller cal. 22 pistol og luftpistol.

Voksne riffelskytter er også velkomne i det omfang, der er ledige baner, men  må acceptere at vente på ledige baner.

Voksne pistolskytter er også velkomne, men skal kunne klare sig selv.

Der er pistoltræning i DGI-Byen hver onsdag i vintersæsonen. Voksne riffelskytter er også velkomne men skal kunne klare sig selv.

Herudover tilbyder vi almindelig træning og hyggeskydning på andre dage, hvor man selv kan bestemme, hvor ofte man kommer, og hvad man gerne vil træne. Denne træning foregår både i DGI byen om vinteren og på Københavns Skyttecenter om sommeren.

I vintersæsonen skyder vi indendørs på 10 og 15 meter med luftriffel og luftpistol og på 15 meter med kaliber 22 med riffel, standardpistol og fripistol. Vi noterer vores resultater og ser, hvem der er bedst.

 

I sommersæsonen på Københavns Skyttecenter træner vi riffel udendørs med kaliber 22  på 50 meter og på langdistance kaliber. 6,5 mm på 200 og 300 meter. Riffelskytter skyder programmer med enten kun liggende eller i 3 stillinger, liggende, knælende.

Pistolskytter træner både med kaliber 22 og grovkaliber som f.eks. kaliber 32 - 38 - 9 mm og 3.57. Der kan skydes på 25 meter med standardpistoler og 50 meter med fripistoler, alle med kaliber 22. Grovpistoler skydes fra 12,5 til 25 meter og der er mange programmer at vælge imellem.

Se nærmere under træningstider og i kalenderen hvornår vi skyder udendørs.

Vi har også adgang til til andre pistolbaner, hvor vore skytter med licens kan skyde Steel Challenge og IPSC.

 

Uanset hvor vi træner, er det vigtigt, at vi hjælper hinanden med at finde grej frem, stille op og rydde op efter os, så dem der har vagten ikke løber sur i arbejdet.

 

Joomla templates by a4joomla